Bæredygtige madoplevelser, events og catering

Madoplevelser og -events
Rub & Stub elsker at lave mad. Vi elsker at finde på madevents og -oplevelser, hvor vi får mulighed for at sætte fokus på den bæredygtige tilgang til madlavningen. Derfor popper Rub & Stub op i ny næ på forskellige steder og i samarbejde med forskellige aktører og vores frivillige. Vi laver mad på overskudsvarer, serverer den til sultne gæster, sørger for den gode oplevelse og sikrer os, at intet overskudsmad bliver smidt ud.
Har du lyst til at lave et madevent eller noget i den stil med os? Så hører Maria gerne fra dig. Send hende en mail på maria@spisrubogstub.dk eller ring på telefon +45 2343 5640.

Læs mere her om vores tidligere events og følg med på Facebook for vores kommende events.

Bæredygtig catering
Rub & Stub specialiserer sig i fuldendte cateringoplevelse til større arrangementer og festligheder. Vi skræddersyer menuer og koncepter til arrangementer, hvor bæredygtighed og ressourceudnyttelse skal sættes i centrum. Vi sætter en dyd i, at der er en sammenhæng i menuen, både smagsmæssigt, men også når det kommer til ressourcer og råvarer. Vi tænker den totale råvare ind og sikrer, at madoplevelsen bliver spildfri, økologisk og bæredygtig. Vi lægger op til, at et eventuelt overskud pakkes og gives til gæsterne eller doneres og leveres til et socialt værested.
Vi kommer helst og laver maden i kundens køkken for at sikre den optimale oplevelse og friskhed af maden.
Leder du efter spildfri, bæredygtig og velovervejet catering til dit arrangement, så tag fat i Irina ved at skrive til hende på irina@spisrubogstub.dk eller ring til hende på 29727865.