Ressourceworkshops for professionelle køkkener

Rub & Stubs ressourceworkshops henvender sig til professionelle produktionskøkkener i hele landet. Workshoppen sætter fokus på optimering af alle ressourcer i køkkenet både, hvad angår reduceret madspild, mere arbejdsglæde blandt medarbejderne, bedre udnyttelse af råvaren og derved frigivelse af økonomiske ressourcer. Ressourceworkshoppen tager altid udgangspunkt i de behov, som det enkelte køkken har mest brug for, at der bliver dykket ned i.

Tidligere workshops
Rub & Stub har arbejdet med forskellige professionelle køkkener med lige så forskellige fokusområder. Særligt har der været interesse i at reducere madspildet, så der kan frigives midler til at omlægge til økologi. Der har i alle vores samarbejder været god feedback og resultater.

Efter Rub & Stubs besøg i Stenhus Kostskoles køkken
"Dagen igennem blev alle medarbejdere i køkkenet udfordret til at tænke anderledes og til at se på rester og overskudsmad som en råvare, der kan arbejdes videre med og genanvendes i en ny form.
Vi fik alle mange gode tips til, hvordan rester af grøntsager og frugter kan anvendes i fonder og eddiker, samt kan tænkes ind i brødbagning og igen nye retter som pesto og salsa.

Medarbejderne var lidt skeptiske, da de blev præsenteret for oplægget til dagen, men alle blev blæst bagover af Irinas viden, gode humør og dejlige positive tilgang til opgaven. Det blev lige pludselig sjovt at arbejde med rester og overskydende mad, og der blev virkelig tænkt kreativt. Alle havde en masse ideer, da de først kom i gang. Da vi sidst på dagen sad til et veldækket bord med alle de mange retter, vi hver især havde fået ud af vores rester, var der stor begejstring. Alle er enige om, at vi vil arbejde videre med det fremadrettet." (Lene Lysbjerg, køkkenleder Stenhus Kostskole)

Prisen for en ressourceworkshop 
Prisen afhænger af formatet på workshoppen. Den mindste pakke, der tilbydes, er en workshopdag i afholdt jeres køkken plus 3 timers telefonisk support efterfølgende. Prisen for denne model er 19615 kroner eksklusiv moms.

Nysgerrig?
Læs mere om ressourceworkshoppen og find relevante kontaktoplysninger her.