Aftenkursus: Det bæredygtige køkken

I samarbejde med FOF København udbyder Rub & Stub i foråret 2018 to forløb af tre kursusaftener, hvor vi sætter det bæredygtige køkken højest og arbejder med konkrete værktøjer til at minimere madspild i de private køkkener.

Vores metoder i køkkenet og varerne i vores køleskab er et spejl, der afslører livsstil, valg og overbevisninger. Mange af os ønsker at træffe bæredygtige valg med råvarer, der er gode for os selv og for vores miljø – lokale varer, fairtrade, økologi og biodynamiske varer. Hylderne i supermarkedet bugner med bæredygtige muligheder. Alligevel oplever mange af os, at vi trods vores bevidsthed kan være udfordrede på vores bæredygtige livsstil, og at vi mangler konkrete metoder, så vi kan undgå at kassere og spilde mad.

På dette praksis-orienterede kursus kigger vi på redskaber og metoder. Men vi skal også bare lave god mad, spise sammen og tale om at føre et bæredygtigt køkken. Sideløbende med kurset samarbejder vi med DTU miljø, som bistår i at lave målinger af vores adfærd. På den måde giver kurset også et dybere indblik i det spild, der foregår i de private hjem generelt.

Praktisk
Underviser: Irina Bothmann
Sted: Nyboder Skole, Kbh K.
Tilmelding mm.: Klik her

For spørgsmål
Irina Bothmann
t: +45 29727865
e: irina@spisrubogstub.dk